Karriereudvikling

“Coachingen og talenttesten har været en game-changer for mig…. Det er fantastisk indsigt at hive fat i, hver gang jeg bliver lidt usikker eller vakler lidt. Når jeg kigger på mine talenter igen og husker på Saras coaching genfinder jeg roen, retningen og tilliden til egne evner, som gør, at jeg med god energi klør på igen”.
Anette Lobedanz Witthøft, Indehaver, Noeola
 
 

Ønsker du et arbejdsliv med mening, succes og arbejdsglæde?

Så kan jeg hjælpe dig med et forløb, der er tilpasset dine behov

Med udgangspunkt i en styrkebaseret talenttest og 1:1 rådgivning/coaching, får du hjælp til udvikling af dig og din karriere. Du får værdifuld indsigt i dine særlige talenter - så du kan få eller skabe det arbejdsliv, du ønsker.

Du får en forståelse for, hvornår du performer bedst og oplever størst engagement og arbejdsglæde - og hjælp til at tage de rigtige skridt for at flytte dig i den ønskede retning.

Det handler om at frigøre dit potentiale og sætte dit talent optimalt i spil. Om at skabe eller finde de optimale rammer, hvor du udlever det, du er bedst til - med lethed og flow - og uden tvivl og modstand.

Du kan miste din retning eller dit job - men du kan aldrig miste dit talent!

“Tusind tak og hvor var det fedt i dag. Det var virkelig noget jeg kunne bruge. Føler mig mere grounded i mig selv og hvem jeg er, som jeg aldrig har gjort før… Ret vildt. TAK!”

Bianna Thulin, arktitekt, Spacelove Design & Architechture

Passion afhænger af om dine talenter bliver stimuleret

Alle kan noget særligt med den talentpakke, de har. Men det er en forudsætning, at du ved, hvad dine talenter er, for at du træffer de rigtige valg og finder - eller skaber - det rigtige job til dig. Din passion ligger gemt i dine talenter, og handler - enkelt sagt - om at definere, hvad du får god energi af og i hvilken kontekst, du bedst folder dit potentiale ud.

Har du mistet motivationen og gode energi?

De fleste mennesker rammes af perioder, hvor ens arbejdsliv ikke længere føles meningsfuldt. Der kan opstå en følelse af tomhed, frustration eller forvirring, hvor man ikke kan sætte ord på, hvad man vil, egentlig kan eller drømmer om at arbejde med.

Som regel handler det om, at der er sider af dig selv, som du ikke får brugt. Samtidig laver du måske for meget, som ligger uden for dine top-talenter, hvor du trækker på dine så kaldte non-talenter.

Begge dele fører til frustration og i yderste konsekvens til stress eller udbrændthed. Første skridt er at kende dig selv, og dernæst at lave en plan, så du laver mest muligt af det, der giver dig energi og undgår det, der dræner.

Forstå det særlige, du bidrager med

Gennem talenttesten og 1:1 coachingen finder du dit eget optimale karrieremæssige ståsted.

Du får:

  • En bevidsthed om, hvad du fra naturens side er særligt god til, og hvor du med lethed kan gøre en forskel.

  • Overblik over din unikke kombination af talenter som viser, hvilke arbejdsopgaver, du primært skal beskæftige dig med

  • Et sprog til, hvad du er bedst til, så du kan finde dit fokus og lettere kan formidle det til andre.

  • Viden om hvor du er stærk, har gennemslagskraft, drive og højt engagement.

  • Indsigt, som du kan bruge i alle områder og faser af dit liv - også på sigt.

Tre tegn på talenter

Når du kender dine talenter, er det lettere at finde sammenhængen mellem, det du er god til og der, hvor du føler, at du kan være mest dig selv. 

Længsel
Dine talenter er udtryk for, hvor du har de stærkeste synapser i hjernen.  Og de vil instinktivt gerne bruges. Derfor er der nogle aktiviteter og opgaver, som trækker mere i dig end andre. Vi kan sige dine talenter længes efter at komme i spil.

Hurtig læring
Hvis du lærer nyt inden for områder, hvor du har dine talenter i spil, tilegner du dig viden hurtigere end gennemsnittet. Det falder dig naturligt og nemt.

Tilfredshed
Vores hjerne belønner os, når vi har vores talenter i spil. Det føles simpelthen bare godt at have arbejdsopgaver, hvor vi har vores talenter i spil. Det er spændende og meningsfuldt.

Find dit eget ‘sweet spot’ og din ‘genizone’

På baggrund af din talentpakke understøtter jeg dig i at sætte de rigtige mål, og lave en plan for, hvordan du opnår det, der er vigtigt for dig. Du får et klart billede af hvor dit eget ‘sweet spot’ er. Det vil sige der, hvor jobindhold, leder og kultur/kolleger, passer til den, du er.

Det handler om at finde din genizone - det vil sige, hvor din passion, dine talenter og din erfaring går op i en højere enhed. Du bliver bevidst om dit eget fokus, og hvad der skal til for at få endnu mere succes.

Du får en forståelse for, hvordan du håndterer specifikke situationer, som du finder udfordrende bedst muligt (fx. et bestemt samarbejde, salg, forhandling, kommunikation, hvordan du motiverer dig selv).

Du bliver bevidst om hvilke typer opgaver, der dræner dig - og hvorfor - og hvad du bør sørge for at undgå eller få hjælp til.

Derfor, er det vigtigt

Al forskning på området viser, at når du kender og bruger dine top-talenter, oplever du glæde, engagement og mening i dit arbejdsliv. Du er i flow og præsterer godt - uden at føle modstand. Det er her, du har mulighed for at udvikles sjovest og hurtigst, og dermed skaber de bedste resultater. Ifølge Gallups forskning giver fokus på dine styrker op til 20% bedre resultater og tre gange så høj livskvalitet (Tom Rath, Strengths Based Leadership, Gallup International).

Når du får en afklaring af dine top-talenter, bliver du samtidig bevidst om dine non-talenter. Hvornår du oplever pres og modstand, hvor du står i vejen for dig selv, og hvordan du bevidst kan styre uden om, få hjælp, uddelegere og skabe det rette samarbejde, hvor der i stedet for konflikter, kan opstå synergi. 

Få et fremadrettet værktøj

Da det er naturligt for dig at bruge dine talenter - er det per definition svært at se dem selv. Derfor er testen et uvurderligt værktøj, som gør en afgørende forskel i manges liv. Det bliver et værktøj, du kan blive ved med at vende tilbage til - også når forudsætningerne eller markedet, verdenen eller livet ændrer sig. Det giver en grundlæggende ro og indsigt i den, du er - fjerner tvivl og sætter retning.

Forløb

Med afsæt i din personlige situation skræddersyer vi det forløb, der passer bedst til dig. Eksempelvis:

Kickstart: Talenttest med 3 timers coaching/sparring (inkl. licens, testrapport, øvelser). Her får du indsigt i og forståelse for din unikke talentpakke, og hvordan du bedst udlever dit potentiale.

Kickstart og løbende talentcoaching: Talenttest med 5 timers opfølgning. Du får indsigt i din unikke talentpakke, afklaring og opfølgende samtaler, der sikrer, at du opnår det, du vil (i eksisterende job, nyt job, som selvstænding).

Vi sætter fokus på det, der er vigtigt for dig (efter behov også CV, LinkedIn, personlig branding).

☕️: Du er altid meget velkommen til at ringe til mig og få en uforpligtende samtale om dine ønsker og dit behov.

📞: + 45 60350700

Læs mere om andres erfaringer

 
“Forløbet og coachingen af Sara har givet ro, fokus og rigtig meget handlekraft. Jeg som leder har sort på hvidt fået en forståelse for, hvad jeg er god til, hvad jeg skal fokusere på, hvordan jeg skal bruge mig selv. Jeg ved også, hvad jeg skal kommunikere til mit team – så jeg trygt kan stå ved mine beslutninger, klart formidle dem videre og få teamet med”.
Anonym, CEO